Smart Home, kender de fleste som automatisk tænding af lys, alarm og meget mere.
Men er det også muligt, at bruge det til faste rutiner, inden for autisme, adhd osv ?

Jeg vil i hvert fald, fortælle hvordan vi bruger det, i vores hjem.

Vi har 2 sønner, Casper på 11 og Sebastian på 13.
Casper har diagnose infantil autisme, mental retardering i letter grad og særlig sensitivt nervesystem.
Sebastian har diagnosen kognitive indlæringsvanskeligheder og angst.

Casper har det bedst med faste rutiner, skal vi eller han noget, skal han først være færdig med det han er i gang med, vi har f.eks. store problemer med at han møder til tiden i skolen.
Han er først klar, når HAN er klar.
Vi har prøvet med en time timer, piktogrammer i samarbejde med vores familiekonsulent.
Men det ender altid med, at han ikke vil bruge det, da det er noget der høre til i skolen.
Derfor begyndte jeg at se på, rutiner som bruges i vores smart home system, der køre en masser
i forvejen, kunne disse rutiner, som f.eks. at vores lys i indkørsel tændes automatisk hver dag, en time før
solnedgang. Kunne man ikke lave rutiner for hver dag, så han kunne lære at komme afsted til tiden.

Jeg lavede et par enkelte skabeloner og sat lidt grafik på, vi snakkede med vores familiekonsulent
om dette på et møde og hurtigt kom vi frem til 4 morgen rutiner, som vi skulle afprøve.

Casper var ikke meget for, at bruge dette til start, det ”fangede” ham ikke rigtig.
Derfor lage vi belønning ind i det og det hjalp hurtigt.
Her startede vi med 4 opgaver:
Spise morgenmad
Få tøj på
Børste tænder
Komme af sted til tiden

Ud fra disse opgaver, bliver han belønnet med point, for hver enkel opgave
Når han har løst alle 4 samme dag, giver det lidt mere i lommepenge om fredagen.
Løser han kun enkelte eller mindre end 4 tælles point sammen og afregnes til ekstra optjente lommepenge.

 

Her ses start oversigt på vores touchskærm i køkken

Alle har deres egen ”sektion” man kan trykke på.
Caspers eget skærmbillede ser således ud.

 

De 4 øverste er hans morgen rutiner, når han har udført en opgave, trykker han på denne og systemet registrer de optjente point

 

Der er også lavet ekstra opgaver, som almindelige opgaver

 

Her er der også mulighed, for at optjene lidt ekstra lommepenge.
Der er også en knap, der hedder ferie, denne kommer jeg ind på om lidt.
Men for hans vedkommende, ved han at han har ferie.

 

Casper går hos en specialfysioterapeut, da han er meget sensitiv og har et stressniveau der altid ligger meget højre end os andre. Hvis vi føler os meget stresset, er vi på samme niveau som hans almindelige.
Hvis han bliver stresset, mister han følingen med hans krops omrids og kan ikke mærke sig selv.
Derfor giver vi han massage flere gange om dagen og han har også en sanse hængekøje han kan bruge.
Det er meget forskelligt, hvordan han skal have massage, det kan være hårde tryk, massage med bold eller han skal børstes med en sanse børst

Da hans fysioterapeut hørte om dette system, vi havde lavet, kom hun med flere ideer.
Når Casper er meget stresset, bruger han endnu mere energi på at skulle fortælle os, hvilken form for massage han ønsker eller vi skal til ”gætte” os til frem.
Vi lære selvfølgelig at aflæse det hen af vejen, men når man er presset som forældre, kan man godt bruge nogle genveje ind i mellem.
Derfor har han også nogle ekstra knapper til lige netop denne situation.

 

Når han bliver stresset eller har behov for massage, kan han trykke på det han har brug for.
Det er ikke fordi, at ikke skal sige det, men at han ikke skal bruge ressourcer på at finde
ord for hvad han har brug for, samtidig lære vi alle, hvad han har brug for.
På denne måde, kan vi hurtigt få hans stressniveau ned igen.

 

 

Der er også faste rutiner i systemet som køre, disse er ikke visuelle, men meget vigtige.

Sengetid
Hvis Casper sidder og spiller og klokken bliver 19, giver systemet Casper besked via google home højtaler om nu har han spillet nok for i dag og det er ved at være sengetid.
Efter 5 min, tændes lampen ved hans seng.
Spiller han stadigvæk, får han besked om at nu skal han slukke ellers sker det automatisk.
Fortsætter han yderligere 5 min, slukkes der automatisk

Har han ferie (tidligere omtalte knap eller det er weekend) rykkes tiden 30 min

Dette gør at han får en meget bedre søvn.

Vi havde en lang indkøringsfase med google home højtaler, da han ikke vil have den inde på hans værelse når der lige pludselig var en dame der snakkede, det hjalp dog lidt, da han fik at vide, han kunne snakke til den og selv tænde lys og høre musik på denne måde.

Disse faste rutiner, køre i samme system og er lavet i node red.

 

Vi er i gang med at lave rutiner til hans bror Sebastian, på nuværende tidspunkt, da det også er et behov han har.

Med hensyn til hans angst, har vi opsat kamera, sensor i huset og på grunden, da det ikke var muligt for os begge, at tage til et møde på samme tid, uden han blev bange.
Nu ved han, at kommer der en på grunden, får vi besked på begge vores telefoner.
Vi kan herved se og snakke med vedkommende.

Dette har virkelig været en lettelse for os, da vi nu begge kan deltage i møder og har givet Sebastian
en tryghed

Vi har mange andre rutiner til os selv, bla vores kalender og opgaver, ja selv vores skraldespand, bliver vi mindet om at denne skal sættes ud til vejen.

Skraldespand, har vi ikke kørt den ud til vejen, får vi besked
Møder, kan ses på alle enheder
Medicin kan ses om det er givet

 

Og der er uanede muligheder, det er bare med at få ideen.

 

Jeg skriver om dette, da det har givet os meget mere luft i vores daglig dag og har hjulpet vores børn en del

Vi har kun kørt med systemet i et par måneder og vi kan se en stor forskel, allerede nu

 

Grunden til at jeg fortæller om dette, er fordi jeg ved vi ikke er de eneste forældre med autisme osv. der har en presset hverdag.
Så dette kan sikkert også hjælpe mange andre.

Jeg har brugt mange timer på dette, men deler gerne skabeloner og rutiner gratis.
Dog hvis man ønsker, at jeg skal lave opsætning individuelt, vil det være mod betaling

 

Hvordan og hvad koster sådan et system

 

For at komme i gang, skal system køre på en mini pc
Denne bruges til alt, styring af smart home osv

Smart Home systemet er Home Assistant, som er gratis.

Så omkostningerne for at komme i gang, er ca 1000-1500 kr
og så skal der bruges en ipad eller tablet, som de fleste har i forvejen

 

Skulle der side nogen og gerne vil høre mere om dette, så kontakt mig via messenger
Jeg laver også gerne en foredragsaften, hvis der skulle være interesse nok

Skriv et svar