Kort om Home Assistant
HA er en en software løsning, der hjælper dig med at integrere og lave automatiseringer,
der bruger smart home udstyr fra en lang række forskellige producenter
Du kan f.eks. lave en hjemmelavet dørklokke med en Hue trykknap, som afspiller en lyd på en eller flere Sonos højtalere,
når der trykkes på knappen samtidigt med at lyset blinker.
Men kun hvis der er nogle hjemme. Ellers kan du sende en besked med et billede fra et overvågningskamera.
Lokal kontrol
HA er bygget med fokus på at alle enheder (så vidt muligt) skal kunne styres lokalt og uden brug af internetopkobling. Så kan du også styre lyset eller andre smarte enheder, når dit internet ikke virker eller hvis en leverandør af smart produkter lukker sin server/service.
Open-source
HA er udviklet og vedligeholdes af en række frivillige og er gratis at bruge. Hele kildekoden er frit tilgængelig, så andre kan overtage udviklingen, hvis de oprindelige udviklere på et tidspunkt ikke længere ønsker at videreføre projektet eller beslutter at gøre det kommercielt.
Du kan vælge at støtte projektet og den videre udvikling ved at abonnere på Nabu Casa. Det er en Cloud løsning, der gør det nemt og sikkert at få fjernadgang til din HA. Det gør det samtidigt nemmere at integrere din HA med Google Assistant og Amazon Alexa cloudtjenesterne.
Hardware
En af de store fordele ved HA i forhold til andre smart home systemer, er at HA er designet fra start med fokus på at alt funktionalitet og data skal køre og opbevares lokalt i dit hjem. Det vil sige, at du ikke er afhængig af at have en internet forbindelse for at kunne styre dit lys eller andre smarte enheder.
Det betyder dog, at du skal installere og køre HA på udstyr i dit hjem, der er tændt hele tiden. Heldigvis kan HA køre på meget forskelligt hardware, så du behøver måske slet ikke købe nyt udstyr for at komme i gang.
Næste skridt
Nu er du klar til at komme i gang med at bruge HA. Jeg giver dig lige et par tips til, hvad du bør overveje at gøre som de næste skridt.
Start småt
Der er næsten ubegrænsede muligheder for at integrere forskelligt udstyr og lave automatiseringer til alverdens formål. Eller designe avancerede dashboards. Det kan derfor godt virke lidt uoverskueligt til at komme i gang med at bruge HA.
Det bedste råd jeg kan give, er at starte med at løse én afgrænset og simpel opgave af gangen. Så lærer du løbende at bygge mere avancerede automatiseringer og dashboards.
Hvis du allerede har en eller flere smart pærer, kan det være et godt sted at starte. Det kunne f.eks. være følgende:
- Lav en knap på dit dashboard til at tænde og slukke for din pære
- Lav en automatisering, der tænder lyset, når solen går ned og slukker igen på et konkret tidspunkt
Derefter kan du begynde at gøre dine automatiseringer mere avancerede. Det kan f.eks. være at lyset kun skal tændes, hvis der er nogen hjemme. Eller automatisk tænde, når du kommer hjem og det er mørkt (solen er gået ned)
Søg inspiration (eller hjælp)
Der er heldigvis masser af inspiration og hjælpe at få til at komme godt i gang med Home Assistant.
Her kommer vi ind i billedet, da vi kan undervise og opsætte alt, lige efter dine ønsker.